Egon Sofus Olsens første FERIEREJSE
Melodi:
Kammeratens røde næse …
1.
Fredag sa’ jeg
byggepladsen
ømt farvel samt
pilsnerkassen
- takket være
vores nye ferielov.
Med min kuffert
med det fine
søndagsstøj samt
Caroline
drog for første
gang jeg ud på feriesjov.
- På banegården
sa’ min søn:
”På gensyn mandag morgen”.
Fine folk vi
ville lege
ferie på
Gilleleje
badehotel med
mavebælte på cigar’n.
- Caroline var
glad som et nyfødt barn!
2.
Spændt portieren
stod i krogen,
Da jeg skrev i
fremmedbogen:
Egon Sofus Olsen,
murerarbejdsmand.
”Kald Dem hel’re
murermester,
tænk på vores
fine gæster,
vi har nemlig
boende tre af adelsstand.
- Her bor
komtessen,
greven og så
enkebaronessen.”
”Vi er fa’me
ligeglade,
for vi bor i
Adelgade
og er blå i bagen
– de’ ku’ du li’ å se.”
- Caroline blev
bleg som en nystrøget ble!
3.
Plads vi fik dog
på hotellet
- rummet minded’
mest om ”spjældet”,
som jeg sad i,
dengang da jeg var rekrut.
På divanen vi
popoen
smak indtil i
radioen
frøken klokken
kvidred’: ”Atten-nul-nul-dut.
- Så rang
gongongen,
vi sku’ spise
middag i salonen.
Vi fik hummer –
ih, du minde –
skønt vi sled,
som vi var vilde,
var de fa’me ikke
til at splitte ad.
- Carolines røg
over på grevens fad!
4.
”Undskyld”, sa’
jeg å tog ordet,
mens jeg lå min
skrå, på bordet.
Pluds’lig vendte
enkebaronessen sig
og stak næsen ned
i tasken,
mens komtessen
stiv i masken
stirred’ gennem
stanglorgnetten vredt på mig.
- Hva’ ku’ jeg
fejle?
Av – jeg havde
glemt at rense negle.
Men da jeg så
brugte gaflen,
skrev hun: ”Ræk
mig vandkaraflen”!
Hun besvimed’ –
greven bad om aspirin.
Caroline hun
vælted’ et glas med vin!
5.
Efter bordet sang
komtessen
”Nonnens bøn” for
baronessen
og for greven,
alt imedens jeg og jord-
&
betonarbejder Møller
tog os et par
Stjerne-øller,
han holdt nemlig
osse ferie – og i kor
sad vi og
skråled’,
mens for Ludvig
Christensen vi skåled!
”Kammeratens rød
næse” –
vi blev ved, til
vi var hæse,
så kom der en
abekat, og smed os ud.
- Caroline var
smækfuld af gåsehud!
6.
Næste dag gik vi
i vandet
- bare piger lå i
sandet
med rødbedenegle
og mahogny-hår.
Mine badebukser
fik en
flænge og på
stranden gik en
fyr og grined’
højt af Carolines lår
- skæg og
ballade,
Caroline stak ham
et par flade!
Fyren hented’
opsynsmanden,
så blev vi vist
bort fra stranden,
og hun sagde:
”Sofus, jeg vi hjem igen”!
Caroline er bange
for bussemænd!
7.
I den kære Adelgade
sidder vi nu
atter glade
- foran mig der
står en større serie,
dels af pilsner,
dels af lager
med diverse ting
og sager,
her er det svir,
at holde ferie!
- Øllet i kassen
vinker til mig
hist, fra byggepladsen.
Skidevær’ med
Gilleleje,
blot jeg har min
sild og spege-
pølse og får lov,
at holde mandag blå.
- Caroline har
stegt mig en grisetå!